Skjebnen

Amalie til Valdemar Irminger 23.5.1900

Ø Klasensgade 11. (Merket 68 med blyant.)

23/5/1900.

Kjære ven, Irminger!
Dette lange brev skrev jeg altså forleden nat, men det blev ikke afsendt. Nu får Du det alligevel. Tusen tak for dit brev til mig idag!

Ja, det er sandt hvad Du siger, at jeg er ugjevn og urolig. Men sådan har nu de safter, hvoraf mit blod er blandet sammen, gjort mig, og derved er intet at gjøre.
Man kan jo ikke skabe sig om. Og det nytter heller ikke at be og anråbe (*bønfalle) gud om det.
Nej, lovene er alt lovende underkastet. Med lovene mener jeg de aldeles uomgjængelige følger af de bestanddele hvoraf vi en sammensatte, følgerne af vor handlemåde, vor tænkning o.s.v. Jeg tror, det blir en lidt ond tid for mig, den som kommer nu. Men måske klarer jeg mig også denne gang.

*