Tid

Amalie til Edvard Blaumüller 6. mai 1901. Fra Kielland, E., Ed. (1955). Amalie Skram Mellom slagene. Brev i utvalg. Oslo, Aschehoug.

Til Edvard Elaumuller j3. Klasensgade 11. 6/5 1901

Kjære hr. pastor Blaumuller. 1 Mange hjærtens tak for Deres så elskværdige linjer i an

ledning statsunderstøttelsen. I at jeg virkehg fik den, har De sikkert ved Deres anbelaling havt del. Jeg ante det heller ikke. Der stod — syntes jeg — ikke noget i bladet om det, så jeg rent havde opgivet al tanke på det, hvad der ikke taidt mig vanskeligt, såsom jeg aldrig for alvor havde troet på det. Men så kom der i begyndelsen af april en lang smal blå konvolut med et underligt stempel på. Jeg stod med konvolutten mellem hænderne og kvied mig for at lukke den op, fordi jeg tænkte: det er vist noget übehageligt, noget om skattevæsen eller kanske en stævning for noget, Du har forsømt. Jeg lod konvolutten ligge uåbnet til næste dag og tænk, så var det en ministeriel skrivelse, der underrettet mig om at jeg altså havde fået den ansøgte understøttelse. Jeg blev ganske underlig tilmode og kom til at græde meget. Dette at Danmark altså virkehg anerkjendte mig som sin borger med i korfatter bl. a. av ..Agnete og havmanden” fuldt ud medborgerlige rettigheder—ja, det rørte mit hjærte dybt. Det var ikke for pengenes — de 800 kroners skyld — skjønt naturligvis var jeg glad og takknemmehg for dem også — men det var dog mest for det andet. Med hilsen og hjærtelig tak til Dem er jeg

Deres hengivne Amalie Skram.

*

Amalie til Helene Sandberg 22. mars 1883. Fra Kielland, E., Ed. (1955). Amalie Skram Mellom slagene. Brev i utvalg. Oslo, Aschehoug

— Med min assurancelorretning går det yderlig skidt. Tænk dig. — jeg har ikke forsikret et menneske siden dengang vi drog afsted tra Grefsen . . . Thaulows ser jeg skjældent for tiden. Der har været så meget trist med Fritz og Ingeborg som havde fundet på at de skulde skilles; nu er det dog drevet over, og alt bliver ved det gamle.

Pylle har taget sig det meget nær; hun ser klein og dårlig ud. Til sommeren skal hun til Modum. Som sagt jeg får ingen til at assurere sig; jeg kan ikke være pågående nok, og jeg tror at Chr. Dahl, det røre, er temmelig misfornøiet med mig. På kontoret sætter jeg aldrig mere mine ben; hvad skal jeg gjøre der, når jeg ingen klienter kan bringe. I detheletaget går det dårligt med fortjenesten; et fruentimmer må slide længe før hun får ind en håndfuld kroner her i dette land. Den, som levede i Amerika; der er det lettere at komme ivei.

*

Amalie til Ingeborg Thaulow 15. aug. 1898. Fra Kielland, E., Ed. (1955). Amalie Skram Mellom slagene. Brev i utvalg. Oslo, Aschehoug

Her sidder jeg i Klasensgade og skriver på min store bog.

Når den nu snart blir tærdig, vil det for mig være en sejer og en lettelse. Så tænker jeg at ta mig en liden etterårsferie. Det sørgelige er at jeg har fåt så stort forskud hos Hegel at

det ikke blir så meget at rutte med. Men nok til en liden ferie.

Amalie til Ingeborg Krog Janson 21. juli 1900. Fra Kielland, E., Ed. (1955). Amalie Skram Mellom slagene. Brev i utvalg. Oslo, Aschehoug

Imorgenaften, søndag, må jeg forresten desværre ta ind til Kjbhvn. i anledning ansøgningen om statsunderstøttelsen. Uf, jeg kvier mig af mange grunde. Benet har skade af det, og det er mig usigelig imod at antichambrere hos folk, jeg ikke helt bøjer mig for. Og det gjør jeg ikke for Set. Bjerre, den nye kultusminister. Men mine venner, som har fåt mig

187

til at ansøge, har sagt at jeg absolut måtte aflever papiret egenhændigt. Og så er der jo ingen råd. Når Du kommer til Kjbhvn, kjære min små, så spiser Du nok middag ude? Sæt ellers Marie til hvad Du vil.

Tusinde hilsener til Drude, B. og Dig selv fra småen og din Amala. Jeg er her tilbage på onsdag, hvis der er noget, Du vil mig.